Grundlovstale i København 2008

Af Eva Bertram.

Kære venner.

Rundt omkring i det solbeskinnede land står vores politikere i dag og holder smukke festtaler om Danmarks allerkæreste værdier: demokrati, ytringsfrihed og retssikkerhed – og ikke mindst den Grundlov, hele landet fejrer i dag.

Vi fra Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen har ikke grund til at juble! Vi har i dag båret en kiste gennem byens gader for at stille spørgsmålet, om Grundloven er død.

Vi repræsenterer 26 borgere, der i efteråret 2005 lagde sag an mod Anders Fogh Rasmussen for grundlovsbrud. Deres påstand er i fuld overensstemmelse med følgende afsnit fra Danmarks Riges Grundlov med kommentarer udgivet af Jurist- og Økonomforbundet. Her står der, at Irak-krigen ”var ulovlig, som værende i strid med FN-pagten”, og ”herved krænkes såvel FN-pagten som den danske Grundlovs § 19, som i henhold til sin forhistorie utvetydigt bygger på, at Danmark både i kraft af sit medlemskab af FN og i kraft af det magtanvendelsesforbud, der er blevet folkeretlig sædvaneret, har afstået fra at deltage i væbnede aktioner, der ikke er hjemlede i pagten”.

Dette er da en uhyrlig påstand! Skulle regeringen og et - godt nok spinkelt - flertal af Folketingets medlemmer have overtrådt landets allerhelligste lov ved at gå med i angrebskrigen mod Irak? Man skulle tro, at disse politikere ville få travlt med at rense sig for denne grumme anklage. Men nej!

Her næsten 3 år efter er påstanden stadig ikke blevet behandlet i retten. Det skyldes, at kammeradvokaten - statsministerens ”forsvarer” - har krævet sagen afvist, fordi de 26 sagsøgere ikke har den nødvendige ”retlige interesse”.

Hvad er ”retlig interesse”?

Det er meget sjældent, at en konflikt ikke foregår mellem præcise og navngivne personer. Hvis du gokker mig i hovedet, er det mig og ingen anden, der står med smerten. Og hvis jeg låner penge af dig uden at betale tilbage, er det dine og ikke din fætters lommer, der bliver tomme.

Hvis du derfor vælger at hive mig i retten for at få pengene tilbage, vil retsvæsenet tilkende dig en såkaldt ”retlig interesse”, som man kan forklare som systemets blåstempling af dig som sagsøger.

Det lyder jo ganske forståeligt og logisk. Men hvad sker der i de - som sagt sjældne - tilfælde, hvor en handling rammer alle borgere i landet lige meget, som f.eks. krigen i Irak?

Det kommer ikke dem ved!

I april 2007 gav Østre Landsret overraskende kammeradvokaten medhold i, at sagsøgerne mangler den retlige interesse, i en dom der nu er anket til Højesteret. Denne domstol har før (1996) underkendt Landsretten i en lignende sag, og både sagsøgerne og Grundlovskomiteen har stor tillid til, at den også vil gøre det i den nuværende sag.

For hvis Østre Landsrets dom fik lov til at stå ved magt, så ville det betyde, at når en handling rammer alle borgere på samme måde, så har ingen af dem mulighed for at få handlingen vurderet ved en domstol!

Åbenhed frem for alt!

Denne retsstilling mener Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen er dybt problematisk! Og det er også vores indtryk, at det kun er meget få danskere, der har den ringeste anelse om, at det forholder sig sådan. Vi danskere har jo som regel tillid til, at vi er godt beskyttet mod overgreb fra magthaverne – ja, vi tror måske ligefrem, vi har fået denne beskyttelse i vuggegave?

Nogle vil mene, at sagen om grundlovsbruddet har mistet sin betydning, fordi de danske tropper er vendt hjem fra Irak. Men hvis det ikke bliver slået fast, at Grundlovens bestemmelser om krigsførelse står over Folketingets politikere, så kan det ske igen! Så kan et lille politisk flertal igen kaste os ud i en katastrofal og formålsløs krig. Ikke mindst derfor er retssagen nødvendig.

Vi håber derfor, at Anders Fogh vil give sig tid til at læse sin egen hjemmeside. Her har hans spindoktor nemlig skrevet de forjættende ord:

”Nutiden er præget af stigende interesse for og større åbenhed omkring det politiske arbejde. Det er en glædelig udvikling. For sådan kendetegnes et sundt demokrati. Jeg har derfor fra min første dag som statsminister ønsket at skabe mere åbenhed.”

Jamen så kom! Tag og læs dine egne ord og giv folket den retssag, de så længe har bedt om.

Det skulle nødigt gå, som gamle Scherfig sagde, at der er det særlige ved Grundloven, at når man har brug for den, så bliver den sat ud af kraft!