Højesteret har nu bestemt, at grundlovssagen om Irak-krigen skal behandles og afgøres af 9 højesteretsdommere.

Grundlovskomiteen har netop fra vores advokater Bjørn Elmquist og Christian Harlang modtaget meddelelse om, at Højesteret har bestemt at grundlovssagen skal behandles af 9 højesteretsdommere. I Højesteret behandles sager normalt af 5 dommere. I principielle sager udvides antallet til 7, og i ekstraordinært principielle sager er antallet 9. Således var antallet 9 i Maastricht-sagen, hvor Højesteret ved sin dom af 12. august 1996 bestemte, at de 12 bekymrede borgere havde ret til at kræve sagen behandlet og undersøgt ved domstolene (Ugeskrift for Retsvæsen 96.1300H), og i Tvind-sagen, hvor Højesteret den 19. februar 1999 erklærede loven grundlovsstridig.

Vi anser det for at være en meget interessant udvikling af grundlovssagen, hvor vi tidligere i år (7. juli) fik medhold hos Procesbevillingsnævnet, der omgjorde Civilstyrelsens afslag på fri proces, idet Procesbevillingsnævnet ifølge gældende regler fandt, at sagen er så principielt betydningsfuld, at der er en vis udsigt til at få medhold.

Højesteret fastholder, at sagen, der har været behandlet i Højesteret siden juni 2007, først skal til mundtlig hovedforhandling og afgørelse i marts 2010

Imod vores protest bestemte Højesteret den 28. oktober d.å., at sagen først skal til den endelige mundtlige behandling og afgørelse i marts 2010. Advokaterne havde forinden forgæves forsøgt at få fremrykket denne dato til 2009. Grundlovskomiteen har desuden underrettet Folketingets Retsudvalg om den urimelige langtrukne tidshorisont, især set i lyset af Retsreformen fra januar 2007, der netop skulle give Højesteret bedre tid til vigtige principielle sager. Samt om den korte afsatte tid på 13 timer til selve behandling.

Det er helt uforståeligt, at der fra Højesterets side præsteres en sådan discountjustits som indebærer, at Højesterets egen behandling af sagen kommer til at vare i nærheden af 3 år, udover at sagen i Østre Landsret varede 1½ år, altså ca. 4½ år om blot ved domstolene at få afgjort, om sagen kan nå frem til behandling om selve grundlovsbruddet.

Får vi medhold heri i foråret 2010, hvilket meget nu tyder på, skal sagen herefter behandles ved to instanser, først i Østre Landsret igen (3 dommere), og dernæst i Højesteret vedrørende grundlovsbruddet. (Formentlig igen 9 dommere.) Til dette vil der hengå yderligere ca. 3 år. Hvis den sagsøgte statsminister således dømmes for at have brudt Grundloven, falder afgørelsen først omkring 2013. Så længe gives han som følge af forsinkelser i retssystemet fripas i forhold til den sag ved Rigsretten, som omkring 2013 kunne blive den sidste afsluttende etape. Altså ca. 10 år efter, at Danmark i givet fald er blevet involveret i en grundlovsstridig krig. Det kalder vi discountjustits.

København, januar 2009

Med venlig hilsen

Birgitte Albrechtsen