Folkeretten ingen hindring for dansk krigsførelse

Den 17. marts afsagde Højesteret endelig dom i sagen om Irak-krigen og den danske grundlov. Højesteret afviste ligesom Østre Landsret (11. april 2007), at de 25 sagsøgere har 'retlig interesse' i at føre sagen.

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen har stået for at informere om sagen og har indsamlet mere end 4.900 medunderskrivere i søgsmålet. Komiteens formand, Birgitte Albrechtsen udtaler i forbindelse med dommen:

Om retlig interesse

Vi er dybt bekymrede over den snævre fortolkning af 'retlig interesse', som dommen er udtryk for. I den foreliggende sag om Irak-krigens forhold til Grundloven, ville der ikke kunne opstå en sådan interesse (konkret, aktuel og personlig). Sagen er principiel og berører alle danskere lige meget - og rettens afgørelse betyder, at når det er tilfældet, kan ingen lægge sag an. Dette ser vi som et alvorligt demokratisk problem.

Med denne dom er det klart påvist, at Danmark mangler en forfatningsdomstol, som man har det i en række andre lande. Ellers er der ingen instans, der kan holde regering og folketing ansvarlige for eventuelle brud på forfatningen i principielle sager.

En anden mulighed er, at et folketingsflertal laver en høring som i England, og her har de danske vælgere noget at skulle have sagt ved næste folketingsvalg.

Om Danmarks pligt til at overholde folkeretten

Højesteret fastslår endvidere i sin dom, at folkeretten (og i dette tilfælde FN's Sikkerhedsråd) ikke begrænser Danmarks mulighed for at anvende militære magtmidler. Dette finder vi meget foruroligende, og vi minder i den forbindelse om to ting:

1. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller gjorde sig ved krigens start store anstrengelser for at overbevise befolkningen om, at angrebet på Irak havde mandat fra FN (det såkaldte FN-spor). Udenrigsministeriets folkeretskontor udfærdigede 17. marts 2003 et notat, hvori man hævdede, at et sådant mandat forelå – en opfattelse de stod helt alene med.

Hvorfor dog al denne umage, hvis folkeretten ikke skal begrænse vores ret til at gå i krig?

2. Efter at regeringen under hele optakten til krigen talte om masseødelæggelsesvåben, forsøgte den i marts 2003 at ændre begrundelsen for krigen til, at Saddam Hussein nægtede at samarbejde med FN.

Hvis Danmark ikke skal være bundet af FN-beslutninger, hvordan kan vi da kræve det af andre? Og hvordan kan vi bruge et sådant argument til at medvirke til en så uigennemtænkt, dårlig forberedt krig, der har haft katastrofale følger for det irakiske folk?

Det er udtryk for en dobbeltmoral, som vi tror vil virke utiltalende på de fleste danske borgere, og som ikke er værdigt for et land, der stiller store krav til demokratisk adfærd i andre lande'.


Birgitte Albrechtsen, formand,
Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen

19. marts 2010